Hård konkurrence om høje karakterer får forældre i Asien til at købe ekstraundervisning til deres børn. Men de populære ’cram’-skoler gør unge deprimerede og hæmmer social udvikling, mener ekspert.

Fagligt klarer asiatiske skolebørn sig suverænt sammenlignet med resten af verden. Men prisen er høj

Når 13-årige Amy (t.v.) er færdig med sin normale skole, går hun i cram-skole eller har hjemmeundervisning fem dage om ugen frem til kl. 21.30. Derefter skal hun læse lektier. Hendes mor, 44-årige Natasha Chen, synes, det er synd for de to døtre, at de bruger deres ungdom på skolebænken. Men alternativet er værre, mener hun.   Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Når 13-årige Amy (t.v.) er færdig med sin normale skole, går hun i cram-skole eller har hjemmeundervisning fem dage om ugen frem til kl. 21.30. Derefter skal hun læse lektier. Hendes mor, 44-årige Natasha Chen, synes, det er synd for de to døtre, at de bruger deres ungdom på skolebænken. Men alternativet er værre, mener hun. Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Lyt til artiklen

Amy er i fjollehumør. Klokken er halv ti om aftenen, og hun er netop blevet færdig med dagens undervisning. Nu danser hun rundt, kaster sit sorte hår fra side til side og laver fredstegn, mens lillesøster Jane og deres kælehamster kigger på. Den er lillebitte og hedder Budding.

Normalt skal 13-årige Amy på dette tidspunkt i bad og læse lektier til i morgen. Men hendes mor, Natasha Chen, har i dag givet Politiken lov til at interviewe Amy om ungdomslivet på en skolebænk. At sige, det fylder hele hendes liv, er ikke en overdrivelse:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her