Amerikaneren Richard Glossip blev for 26 år siden dømt til døden for at have et bestilt lejemord. Lige siden har han ventet på sin straf.
I fredags fik den 60-årige amerikaner besøg af sin kone i fængslet. Alt tydede på, at det var sidste gang, de skulle se hinanden, skriver CNN. For dødsdommen skulle fuldbyrdes 18. maj. Trods to uafhængige undersøgelser af hans sag, der har skabt tvivl om grundlaget for hans dom. Og trods protester fra både befolkningen, politikere – og sågar Oklahomas statsadvokat. Nu skulle det ske.


























