Torsdag, fire dage efter at cyklonen Mocha ramte Myanmar og slog hundredvis ihjel og ødelagde hele byer på sin vej, forhindrede landets militærjunta stadig nødhjælpsorganisationerne i at komme ud i landet. De overlevende er i stigende grad i fare for at sulte og blive syge.
Pierre Peron, der er talsmand for FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, siger, at ngo’er er klar til at levere mad, medicin og andre hårdt tiltrængte forsyninger, men venter på militærstyrets tilladelse.




























