Ikke engang den spanske udenrigsminister havde forudset mandagens dramatiske udvikling i spansk politik. Ministerens flyvemaskine nåede kun lige at lande i Slovakiet, inden den i stor hast måtte lette igen og vende snuden hjemad.
Mens udenrigsministeren opholdt sig i den slovakiske hovedstad, gik Spaniens ministerpræsident, Pedro Sánchez, på nationalt tv og meddelte den spanske befolkning, at han opløser parlamentet og fremrykker parlamentsvalget til 23. juli – fem måneder før den oprindelig planlagte valgdato i december.




























