Verden vågnede torsdag morgen op til en god nyhed. Klodens største økonomi ser ikke ud til at være på vej i betalingsstandsning.
I sidste øjeblik stemte et flertal af demokrater og republikanere i Repræsentanternes Hus for en lov, der vil gøre USA i stand til at betale sine regninger, hvis den ellers glider hurtigt igennem Senatet, hvilket forventes.
Det er bizart, at det er en nyhed, men katastrofen var få dage væk, da det lykkedes præsident Joe Biden og Kevin McCarthy, lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus, at forhandle en række offentlige besparelser på plads, der fik omkring 2/3 af republikanerne til at acceptere to års suspendering af USA’s såkaldte gældsloft.
Det giver staten lov til at låne penge til betaling af for eksempel afdrag på statsobligationer. Frem til januar 2025.
En betalingsstandsning havde ifølge økonomer sendt USA ud i recession med store konsekvenser for hele verdensøkonomien.
»Der er den her brede midte, som stadigvæk er ved sine fulde fem og hverken gambler med det amerikanske eller globale finansielle system, som var det, der kunne have været på spil, hvis man ligefrem havde stået i en default-situation med amerikanske statsobligationer. Og det er selvfølgelig fint, men det er jo stadigvæk en fortsættelse af den tendens, vi har haft, siden det startede for alvor i 2011 eller deromkring,«, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit.
I 2011 nægtede republikanerne også at hæve gældsloftet, før de fik præsident Barack Obama til at skære i offentlige programmer.
Højrefløj føler sig snydt
Aftalen er en succes for Joe Biden og for Kevin McCarthy, men republikaneren måtte overvinde en direkte udfordring fra sit partis yderste højrefløj, der udstiller splittelsen. 29 republikanere trodsede partilinjen og forsøgte med henvisning til USA’s enorme gæld at blokere, at loven overhovedet kom til afstemning.
I januar tog det 15 afstemninger, før Kevin McCarthy fik opbakning fra den yderste højrefløj til at blive formand for Repræsentanternes Hus. Flere af dem beskylder ham nu for at løbe fra de – til dels hemmelige – indrømmelser, han gav dem dengang.
Kevin McCarthy erkendte, at han ikke har fået bremset USA’s gældssætning, men beskrev det som »et lille skridt i den rigtige retning«, samtidig med at han anerkendte situationens alvor.
»Det er ikke let at regere, men jeg vil ikke være på den forkerte side af historien«, sagde McCarthy, der kunne glæde sig over, at nogle vigtige republikanske hardlinere stemte for aftalen, men samtidig måtte han have demokraterne til at stemme sin aftale hjem.
Det endte med 314 stemmer for og 117 imod. Der var 149 republikanske ja-stemmer og 71 nej-stemmer. Der var 165 demokratiske ja-stemmer og 46 nej-stemmer. På demokraternes yderste venstrefløj var der stor utilfredshed med indrømmelserne.
Den nye aftale skærer blandt andet 140 milliarder kroner fra finansiering af skattevæsenet. Den inddrager ubrugte coronamidler og opstiller nye krav om arbejde for mange, der får mad af det offentlige. Den udvider samtidig tilbuddet til andre. Den støtter en gasledning, som særligt den midtsøgende demokrat Joe Manchin fra West Virginia har ønsket sig. Militæret og store socialprogrammer bliver ikke rørt.
Begge parter har bevæget sig langt fra udgangspunktet.
Joe Biden startede med ikke at ville genforhandle sine allerede vedtagne initiativer »med en pistol for panden«.
Republikanernes udgangspunkt var at reducere statsunderskuddet over et årti med, hvad der svarer til omkring 33.440 milliarder kroner. Det endte med en reduktion på 10.000 milliarder kroner ifølge officielle tal.
USA’s voldsomt voksende gæld er skabt af både republikanere og demokrater, som gennem årene har øget udgifterne og sænket skatten, så underskuddet er vokset. Under Donald Trump gik det stærkt. Under Joe Biden går det endnu stærkere.
Republikaneren Garret Graves, der har været med til at forhandle aftalen, sammenligner over for The Washington Post USA med en familie, der har nået grænsen på sine kreditkort og er nødt til at have et familiemøde om penge med børnene.
Forfatteren og podcast-værten Ezra Klein kalder gældsloftet det vel nok »dummeste« element i amerikansk lovgivning. Kongressen beslutter at bruge penge og skal bagefter stemme om, hvorvidt regningen skal betales, skriver han i The New York Times og kalder truslen om at lade være »vanvid«.
Præsidentkandidater imod
I 2025 vender spørgsmålet tilbage.
De ledende republikanske præsidentkandidater afviser aftalen. Tidligere præsident Donald Trump sagde i et radioprogram, at han hellere ville have ladet USA gå i betalingsstandsning end at acceptere så små besparelser. Den republikanske præsidentkandidat Tim Scott sagde, at »det korte svar er nej«, da han blev spurgt, om han støtter pakken. Tidligere vicepræsident Mike Pence, tidligere FN-ambassadør Nikki Haley og guvernør Ron DeSantis talte også imod aftalen.
Frederik Engholm frygter et nyt »cirkus«.
»Vi har en midte i USA, der har grænser for, hvor langt de vil gå. Det fik vi bekræftet. Det var også forventningen. Men jeg synes stadigvæk, at der desværre er meget plads til de der rabiate kræfter. Man spilder en hulens masse krudt på det her. Og fører i virkeligheden jo en ikke særligt hensigtsmæssig politik, for det bliver sådan noget pression hele tid«.
fortsæt med at læse
