Det har været nogle nervepirrende dage og uger for mange offentligt ansatte og pensionister i USA, men amerikanerne og for den sags skyld de globale økonomiske markeder kan nu ånde lettet op.
Trods trusler og interne protester i begge de store partier i USA stemte et flertal på 63 af landets senatorer tidligt fredag morgen dansk tid for at suspendere det såkaldte gældsloft og samtidig gennemføre en række økonomiske reformer, der på sigt vil mindske den amerikanske gæld.
Aftalen, der er forhandlet på plads af præsident Joe Biden og den nye republikanske leder af Republikanernes Hus, Kevin McCarthy, blev stemt igennem underhuset i den amerikanske kongres onsdag og mangler derfor nu kun præsidentens underskrift, hvilket er en formssag.
»Ingen får alt, hvad de vil have i en forhandling, men tag ikke fejl: Den brede aftale er en stor sejr for vores økonomi og for det amerikanske folk«, skrev præsidenten i et tweet efter afstemningen.
Gældsloftet – der dikterer, hvor meget offentlig gæld USA må stifte, eksempelvis ved at låne i udlandet – er uden den store dramatik blevet hævet igen og igen de seneste årtier, hvilket betyder, at USA nu har en svimlende stor gæld på 31.400 milliarder dollars. Simpelthen fordi landet bruger flere penge, end det eksempelvis samler ind i skat.
Nogle år har enten det ene eller det andet parti truet med ikke at ville gå med til at hæve gældsloftet, men det er sjældent set, at forhandlingerne udvikler sig til en nervekrig som den, vi har set i år. Allerede tidligt på året løb USA’s kasse med lønkroner til eksempelvis de amerikanske soldater officielt tør for penge, men siden da har regeringen rykket rundt på midler for at holde landet kørende.
Kritik fra højre og venstre
Det amerikanske finansministerium advarede dog for få dage siden om, at landet kunne ende i betalingsstandsning 5. juni, hvis ikke politikerne blev enige om at hæve gældsloftet.
Den republikanske højrefløj – herunder ekspræsident Donald Trump – har været fortaler for at lade landet løbe tør for midler for at tvinge regeringen til at lave reformer, der kan mindske gælden. Præsident Joe Biden stod omvendt længe fast på, at han ikke ville give nogen form for indrømmelse for at få gældsloftet hævet, da han betragter det som Kongressens pligt at sørge for, at USA kan betale sine regninger.
Kompromiset er blevet at suspendere gældsloftet frem til 1. januar 2025, samtidig med at regeringen forpligter sig til en række kortsigtede besparelser, herunder at gøre en ende på visse pandemirelaterede støttepuljer, droppe investeringer i skattevæsenet og ophæve en midlertidig pause i tilbagebetaling af studielån. Der vil også blive stillet nye krav til typisk fattige amerikanere, der modtager såkaldte madkuponer.
Aftalen lyder også, at alle føderale myndigheder skal skære 1 procent af deres budget, hvis ikke Kongressen kan finde veje til at mindske gælden via reformer.
På begge yderfløje i amerikansk politik blev aftalen kritiseret – af meget forskellige årsager.
Den venstreorienterede Vermont-senator og tidligere præsidentkandidat Bernie Sanders mente, at Joe Biden havde ladet de offentligt ansatte tage som gidsler og betegnede det som en skammelig aftale, der rammer nogle af de svageste amerikanere.
På højrefløjen rasede flere af medlemmerne af den såkaldte Freedom Caucus-gruppering, der længe blokerede for at udnævne Kevin McCarthy til republikanernes leder i Repræsentanternes Hus. Florida-politikeren Matt Gaetz lød fredag morgen som en mand, der fortrød, at de i sidste ende lod McCarthy komme til magten.
»Biden-McCarthy aftalen om gældsloftet ignorerer USA’s problemer med en gæld, som kan ende med at blive større, end vi overhovedet kan forestille os. Aftalen blåstempler et hovedløst og inflationsdrivende offentligt forbrug i årene, der kommer«.
fortsæt med at læse
