Det begyndte med et billede på Twitter. En far og en sortklædt bedstemor omfavner hinanden på en hospitalsgang.
»Den sorte sørgekjole er blevet vores nationalflag«, skrev journalist Niloufar Hamedi om sit foto af Mahsa Aminis familie, få timer før den 22-årige iransk-kurdiske kvinde døde på hospitalet efter tre dage i politiets varetægt.