Kampene tager til i det østlige Ukraine, hvor verden lige nu venter på den længe annoncerede ukrainske modoffensiv. Både i den virkelige verden og på informationskrigens fronter er der stigende intensitet.
Søndag oplyste det russiske forsvarsministerium, at russerne havde slået en storstilet ukrainsk offensiv med flere tusinde soldater, kampvogne og pansrede køretøjer tilbage i området ved den lille by Novodonetske godt 30 kilometer sydvest for storbyen Donetsk, der kontrolleres af russerne.




























