Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, var travlt optaget torsdag i sidste uge. Han var til ministermøde i Luxembourg med sine europæiske kolleger, hvor EU’s nye udlændingepolitik var på dagsordenen, da han pludselig fik en seddel stukket i hånden.
En syrisk flygtning havde netop tilføjet fire småbørn og to voksne alvorlige kvæstelser med knivstik i en park i byen Annecy. To af børnene og en ældre mand var i livsfare.


























