Skærmen er opdelt i to dele. Til venstre sidder journalisten i et tv-studie foran en mat glasvæg, bag hvilken skikkelser bevæger sig som grå, halvt udviskede spøgelser. Til højre står Sahra Wagenknecht i en grøn og saftig have, rank og stridslysten med et kor af muntert kvidrende fugle omkring sig.
Det er, som om journalisten sidder inde i den gamle, dødsdømte verden og stiller sine spørgsmål til det eneste menneske, som stadig har nogle levedygtige bud på, hvordan man forhindrer Tyskland i at gå til grunde.