Næsten 269.000 personer søgte om asyl i et EU-land i årets første tre måneder, viser foreløbige tal fra EU’s statistikorganisation, Eurostat.
Det er en markant stigning i forhold til første kvartal sidste år, hvor knap 203.000 mennesker søgte om asyl, meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag i en pressemeddelelse.
»Vi bliver nødt til at lave grundlæggende forandringer, der bremser kapløbet om at nå frem til Europa. Et kapløb, som menneskesmuglerne tjener styrtende på«, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
»Det er de migranter med penge og kræfter til at tage den lange og farlige rejse, som når frem, mens de mest sårbare efterlades i nærområderne uden den fornødne hjælp«, siger han i pressemeddelelsen.
Med de 269.000 asylansøgere er asyltilstrømningen til EU den største i første kvartal siden 2016, hvor der var massiv tilstrømning til Europa fra ikke mindst Syrien.
Dengang søgte over 311.000 personer asyl i EU-lande i første kvartal af 2016.
Ifølge tal fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR er antallet af døde og savnede i Middelhavet nu over 1.100 personer i år.
Det tal ventes at stige, når der er skabt et overblik over antallet af døde, efter at et skib med mange hundrede migranter tidligere i juni forliste i Middelhavet ud for Grækenlands kyst.
Kaare Dybvad Bek kalder asylsystemet for ’dybt inhumant’. Tidligere i juni drøftede han det europæiske asylsystem med sine ministerkolleger i Luxembourg.
Her blev der lavet en ny aftale, der blandt andet åbner op for at kunne sende flere irregulære migranter tilbage til tredjelande, det vil sige lande uden for EU.
I øjeblikket har EU en aftale med Tyrkiet, hvor migranter er blevet sendt tilbage mod økonomisk kompensation til Tyrkiet.
Der var på mødet i Luxembourg uenighed blandt EU-landene om netop muligheden for at sende migranter tilbage til såkaldt sikre tredjelande.
Derfor blev aftaleteksten, som EU-landene blev enige om, skrevet på en måde, der i høj grad er op til fortolkning.
»Fra dansk side ønsker vi at fjerne incitamentet til at tage disse livsfarlige rejser mod Europa«.
»Der er behov for nye løsninger som eksempelvis et modtagecenter i et partnerland uden for Europa eller andre tiltag, der også bidrager til at løse udfordringerne«, siger Kaare Dybvad Bek.
ritzau
fortsæt med at læse
