Lige til det sidste har der været armlægning om, hvordan de 60 delegationer, som mandag og tirsdag mødes til topmøde i Bruxelles, skal omtale Ukrainekrigen og ikke mindst forholdet til Rusland. EU-landene vil gerne have de latinamerikanske og caribiske lande, som tilsammen hedder CELAC-landene, med på en stærk fordømmelse af Ruslands invasion, men det ville en række af landene ikke.
Derfor efterlyste Ralph Gonsalves, statsminister for den lille caribiske østat Saint Vincent og Grenadinerne, og nuværende formand for CELAC-samarbejdet, ved mødets start behovet for at udvise ’modent diplomati’.




























