Den er hvid og blå, og den har fire propeller. Der er et førersæde og fire passagersæder. Den flyver med 322 kilometer i timen og larmer mindre end den fynske motorvej. Og så er den 100 procent elektrisk og kan flyve en strækning på mere end 160 kilometer.
Dronen ’Butterfly’ er det nyeste skud på stammen af UAM - urban air mobility - droner, også kendt som flyvende taxaer, flyvende biler eller personbårne droner. Bag den står det koreanske firma Hanwa Systems, og netop nu er de første prøveflyvninger i gang i USA.

























