Rusland er gået for langt med angrebet på en lille by i Ukraine, hvor 51 torsdag er blevet dræbt, påpeger eksperter:
»Det er stadig svært at sige, om angrebet handler om terrorisere civilbefolkningen, eller om det skyldes dårlige, upræcise våben eller fejlagtige efterretninger. Rusland har adskillige gange tidligere ødelagt boligblokke med artilleri og missiler, hvor angrebet udelukkende har ramt civile, og nu gør det de igen i en alvorlig grad. Det her ser ud til at være langt over stregen for, hvad den humanitære folkeret tillader«, siger ph.d. i jura og adjunkt ved Forsvarsakademiet Iben Yde.




























