Den abdicerede konge Juan Carlos har fået medhold i at få afvist en chikane-sag anlagt af danskfødt elsker.

Dansk-tysk elskerinde får afvist milliardsøgsmål mod spansk ekskonge

I flere år har den dansk-tyske forretningskvinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn beskyldt den tidligere spanske konge Juan Carlos for chikane. Foto: Andy Kropa/Ritzau Scanpix
I flere år har den dansk-tyske forretningskvinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn beskyldt den tidligere spanske konge Juan Carlos for chikane. Foto: Andy Kropa/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I flere år har den dansk-tyske forretningskvinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn beskyldt den tidligere spanske konge Juan Carlos for chikane, efter de to stoppede deres affære i 2009.

Juan Carlos har afvist alle anklager, og fredag har han fået medhold i at et milliardsøgsmål mod ham fra den tidligere elskerinde skal afvises.

Det har højesteretten i London afgjort, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Juan Carlos’ advokater har ønsket at få sagen afvist, da de ikke mener, at den tidligere elskerinde har beviser nok, og at den abdicerede konge påberåber sig statsimmunitet.

Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn har sagsøgt ham for 154 millioner dollar - svarende til mere end en milliard danske kroner - for at have påført hende stor ’mental smerte’ ved at stå bag indbrud i hendes hjem, overvågning og trusler.

58-årige Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn havde et forhold til den nu 85-årige konge fra 2004 til 2009.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her