Lyt til artiklen
Det er fire år siden, jeg sidst besøgte landsretsdommer Igor Tuleya i hans lille etværelseslejlighed midt i Warszawa. Men tiden har stået stille her. Det sparsomt møblerede rum er stadig proppet med bøger fra gulv til loft, mange af dem surret sammen i store cellofanbunker. Sidst forklarede han mig, at det var, for at de hurtigere kunne pakkes væk i flyttekasser, hvis han blev fyret og var nødt til at opsige sin lejlighed.
»Intet har ændret sig. Alt er ved det samme«, siger han med et skævt smil.
