Der var travlhed i de store lufthavne i Beijing, da repræsentanter fra 130 lande søndag og mandag begyndte at lande i den kinesiske hovedstad.
Præsident Xi Jinping har inviteret til et stort forum, hvor nye skridt og investeringer i Kinas prestigeprojekt Bælt og Vej Initiativet (BRI) skal diskuteres tirsdag og onsdag.
BRI præsenteres som en moderne udgave af den gamle Silkevej – Kinas handelsveje til Indien og Europa.
Nu er det investeringer i energi, jernbaner, havne og anden infrastruktur, der skal forbedre logistikken mellem Asien, Afrika og Europa.
Det er projekter for milliarder af dollar, og mange vil gerne være med.
Og så alligevel.
Reuters skriver, at forummet er mindre, end Kina tidligere lagde op til.
Der er ellers tale om det, som nyhedsbureauet AFP kalder et ’galla-arrangement’ i anledning af, at BRI fylder ti år.
Frem til 2019 var der store planer om forbindelser til Vesteuropa, men de synes at være klinget af.
De fleste gæster, regeringschefer eller ministre, kommer fra lande i Afrika eller Sydamerika.
Meget international fokus er i øjeblikket også rettet mod Mellemøsten efter Hamas-massakren den 7. oktober og Israels ventede svar i Gaza.
Og på krigen i Ukraine, der fortsætter med uformindsket kraft.
Nogle ledere med interesser i konflikterne er dog kommet til Kina.
Det gælder blandt andre Viktor Orban, premierminister i Ungarn, som er naboland til Ukraine.
Han er den mest fremtrædende gæst fra EU.
Forholdet mellem EU og Kina er generelt blevet ringere over de senere år. Vesten er skeptisk over for Kinas globale ambitioner.
Også Mostafa Madbouly, premierminister i Egypten, er i Beijing. Egypten har en grænse til Gaza.
Og så ventedes Ruslands præsident, Vladimir Putin, natten til tirsdag eller i løbet af dagen også til Beijing.
Det var ellers ham, der iværksatte det russiske angreb på Ukraine den 24. februar 2022.
Nu er han på vej sit første udlandsbesøg uden for det tidligere Sovjetunionen siden krigsudbruddet.
Putin er efterlyst af ICC, Den Internationale Domstol, der har udstedt en anholdelsesbegæring på ham for krigsforbrydelser.
Men Kina har i lighed med blandt andre Rusland og USA ikke skrevet under på aftalen om ICC, så han ventes ikke anholdt.
Han rejser til Kina efter invitation fra Kinas præsident, Xi Jinping, der i marts var i Rusland.
Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister er rejst i forvejen. Han mødtes mandag med sin kinesiske kollega, Wang Yi, og sagde ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at præsidenterne Putin og Xi skal mødes og drøfte alle aspekter i de to landes forhold.
»Vort forhold er på vej op. De to præsidenter vil drøfte ethvert aspekt, når de mødes i morgen og i overmorgen«, sagde Lavrov.
Mindst et land, som ikke er med i Beijing, vil nøje følge med i, hvad der sker.
Det er USA.
Rusland og Kina har åbent erklæret, at de ønsker en ny verdensorden, hvor de har mere indflydelse, og USA har mindre.
I februar 2022, lige før Ruslands angreb på Ukraine, besøgte Putin også Beijing, og da talte Putin og Xi om et partnerskab ’uden grænser’.
»I det seneste årti har Xi og Putins Rusland bygget verdens vigtigste, uerklærede alliance«, siger Graham Allison, viceforsvarsminister i USA under præsident Bill Clinton og nu Harvard-professor, til Reuters.
»USA må affinde sig med den ubelejlige kendsgerning, at en hurtigt opstigende, systemisk rival og en revanchistisk, ensidig supermagt med verdens største atomarsenal står tæt sammen mod USA«.
Joe Biden, USA’s præsident, har før kaldt Putin for en ’dræber’. Xi har han kaldt en ’diktator’.
ritzau
fortsæt med at læse
