Egypten er gået ind på et israelsk krav om, at de første sendinger af nødhjælp til Gaza bliver uden brændstof, siger den egyptiske ambassadør i Danmark, Mohamed Karim Sherif, i et interview med Politiken.
Især diesel er meget efterspurgt, fordi det kan få gang i vandpumper, afsaltningsanlæg og generatorer, der kan sætte strøm til et samfund, hvor næsten alt er gået i stå.