Efter otte timers hård forhandling præsenterede Tysklands regering og lederne af de 16 delstater tirsdag morgen en aftale, der skal begrænse den kraftige irregulære migration og tage luften ud af højrepopulisternes sejl.
Perioden med lavere social ydelse for nyankomne bliver forlænget, asylansøgninger skal behandles på seks måneder, flere lande skal defineres som »sikre«, og regeringen vil undersøge, om asylbehandlingen »også kan ske i transit- og tredjestater« i overensstemmelse med de internationale konventioner.




























