Alt imens EU-Kommissionens top i Bruxelles onsdag anbefalede, at EU åbner optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, udspillede der sig et ganske andet scenarie ved grænseovergange mellem Polen og Ukraine.
Her blokerede polske lastbilchauffører for tredje dag i træk grænserne til Ukraine og forhindrede ukrainske kolleger i at passere, fordi polakkerne mener, de langt billigere ukrainske chauffører underminerer EU’s transportmarked ved at tage varer med på deres vej gennem EU.




























