Trods krigen mod Rusland har Ukraine gennemført flere reformer, der bringer landet tættere på EU, hedder det.

EU: Ukraine er klar til optagelsesforhandlinger

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskiy, mødtes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Ukraines hovedstad, Kyiv, i mandags.  Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskiy, mødtes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Ukraines hovedstad, Kyiv, i mandags. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ukraine er klar til optagelsesforhandlinger med EU. Det er konklusionen fra EU-Kommissionen, der onsdag fremlagde en rapport om Ukraines fremskridt.

Beslutningen ligger nu hos EU’s stats- og regeringsledere, der mødes i Det Europæiske Råd. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen onsdag.

»I dag anbefaler EU-Kommissionen, at rådet åbner for optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova«, siger Ursula von der Leyen.

Forventningen er nu, at de 27 EU-landes stats- og regeringsledere vil træffe en beslutning på det kommende EU-topmøde i december. Her kan det med andre ord blive afgjort, om Ukraine og Moldova får grønt lys til optagelsesforhandlinger.

Selv hvis det sker, er det dog ikke ensbetydende med, at de to lande snart er medlemmer af EU. Eller at de med sikkerhed bliver det.

Processen ventes at tage flere år, og hvis landene ikke lever op til kriterierne for medlemskab, så vil de ikke kunne træde ind i EU, har von der Leyen flere gange understreget.

Derudover er det også et åbent spørgsmål, om alle 27 EU-lande vil stille sig bag optagelsesforhandlinger til Ukraine og Moldova på topmødet til december.

Mette Frederiksen er positiv stemt, men ...

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har tidligere talt i mod at lukke Ukraine ind i fællesskabet, fordi landet er i krig.

Også Slovakiet har under den nyligt sammensatte regering anlagt en mere kritisk holdning over for Ukraine. Senest vakte Slovakiet opsigt ved at meddele, at man trods sin status som EU- og Nato-land ikke længere vil give militærstøtte til Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har hidtil været positiv over for at bringe Ukraine tættere på EU. Men hun har flere gange understreget, at Ukraine først kan komme med i EU, når landet lever op til optagelseskriterierne.

Hos Dansk Industri ser man dog en EU-udvidelse med Ukraine som ’uomgængelig’. Det siger Rikke Wetendorff Nørgaard, der er DI’s chef for europapolitik.

»Med krig i Europa og geopolitiske spændinger er der ingen tvivl om, at det er i EU’s interesse at udvide mod øst. Dertil kommer, at det vil være en udvidelse af det indre marked og øge adgangen til arbejdskraft, som er meget vigtig for danske virksomheder«, siger hun.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag vurderingen for flere andre lande, der ligesom Ukraine ønsker at blive del af EU.

Det er landene på Vestbalkan, som EU ønsker at bringe tættere på Bruxelles, så de ikke i desillusion vender sig mod Moskva.

»Kommissionen anbefaler at åbne op for optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når kravene er opfyldt«, siger Ursula von der Leyen.

Hun hentyder dermed til, at der er yderligere reformer, som Bosnien-Hercegovina bør gennemføre.

Derudover kan Georgien være på vej til at blive det niende EU-kandidatland.

Når et land opnår status af kandidatland, så er det tegn på, at man har taget et vigtigt skridt mod at blive medlem. Næste skridt vil så være optagelsesforhandlinger.

EU-Kommissionen tager dog forbehold for Georgiens mulighed for at få status af kandidatland:

»Kommissionen anbefaler, at rådet giver Georgien status som kandidatland under den forståelse af, at der er behov for at gennemføre reformer i landet«, siger Ursula von der Leyen.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her