Da vi sammen med et par andre udenlandske journalister ankommer til den sydlige udkant af Gaza By tidligt fredag morgen, siddende bag i en israelsk jeep, må vi anstrenge os for at orientere os i mørket mellem ruiner og murbrokker.
Siden vi for mindre end en time siden forlod Israel, har vores jeep bumpet og slingret gennem et landskab, der er så maltrakteret af 42 dage med luftangreb og næsten tre uger med landkrig, at det af og til har været svært at finde ud af, hvor vi var. Det ene hus efter det andet manglede en ydervæg eller taget eller begge dele. Mange af dem er simpelthen jævnet med jorden, og betongulvene ligger oven på hinanden.




























