Den 31-årige Kate Cox kan dø, hvis hun føder et foster, der sandsynligvis vil leve i ganske kort tid.

Texansk kvinde vil forlade delstat for potentielt livsvigtig abort

Lyt til artiklen

En texansk kvinde er tvunget til at forlade delstaten for at få en abort, efter at hun i sin hjemstat er blevet forhindret i at afslutte en graviditet, der kan være livstruende.

Det viser retsdokumenter indgivet af hendes advokat mandag.

Kate Cox er en 31-årig mor til to fra Dallas, der er mere end 20 uger gravid med et foster, der har en sjælden genfejl, der betyder, at fosteret sandsynligvis vil dø før fødslen eller blot leve i få dage.

Læger siger, at der er risiko for, at Cox’ livmoder kan briste, hvis graviditeten ikke afbrydes. Det kan true hendes fremtidig fertilitet og hendes liv.

Hun, hendes mand og hendes læge sagsøgte i sidste uge Texas. I sidste uge gav en dommer ved en lokal domstol hende retten til abort.

Men delstatens justitsminister, Ken Paxton, ankede hurtigt til den højeste retsinstans i Texas, der blokerede for den tidligere afgørelse.

Paxton truede også med at retsforfølge enhver læge, der måtte udføre en abort på den 31-årige kvinde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her