Få dage efter Ruslands invasion af Ukraine slog Vesten til og indefrøs stort set samtidig de russiske aktiver, som befandt sig i banker og finansielle huse i EU, USA, Schweiz og andre steder. Lige siden har diskussionen bølget om, hvad der skulle ske med pengene, og hvordan de kunne bruges til at tvinge Rusland til at betale for de ødelæggelser, de dagligt pådrager Ukraine.
Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen en model for, hvordan overskud og renteindtægter fra indefrosne russiske midler kan bringes i anvendelse.




























