USA’s Højesteret løfter midlertidigt et forbud mod at lade delstaten Idaho håndhæve et næsten totalforbud mod abort, samtidigt med at retten lover at træffe afgørelse for, om loven kan håndhæves på lang sigt.
Det oplyser Højesteret fredag.
I Idaho er det kun lovligt at få en abort, hvis der er en ’overhængende fare’ for, at patienten mister livet, hvis vedkommende ikke får en abort.
Lovgivningen er en af USA’s strengeste på området og fik hurtigt den føderale regering med præsident Joe Biden i spidsen til at sagsøge staten, fordi de mener, at loven er forfatningsstridig.
Biden fik medhold i sagen, og en føderal dommer blokerede for, at Idaho kunne håndhæve den strenge lovgivning.
Det gjaldt dog kun, lige indtil USA’s Højesteret gik ind i sagen og fredag oplyste, at den havde i sinde at træffe afgørelse i striden mellem den amerikanske regering og Idaho.
I mellemtiden bliver forbuddet mod forbuddet sat ud af kraft, bestemte Højesteret. Med andre ord, Idahos strenge abortrestriktioner gøres altså gældende.
USA’s Højesteret omstødte 24. juni 2022 en afgørelse fra 1973, som sikrede retten til abort i USA.
Med afgørelsen i Højesteret er det nu op til de 50 amerikanske delstater at vedtage deres egne love på abortområdet, fordi retten ikke er sikret i den føderale lovgivning.
En række delstater, særligt republikanske, har siden indført strengere abortlovgivninger.
I mange delstater er det nu kun lovligt at få en abort frem til sjette uges svangerskab.
USA’s præsident, Joe Biden, har forsøgt at få den amerikanske Kongres til at vedtage lovgivning, som skriver retten til abort ind i USA’s føderale lovgivning.
Hvis det lykkes, vil en føderal lov veje tungere end delstatens egne love, og kvinder vil igen have adgang til aborter i disse delstater.
ritzau
fortsæt med at læse
