Den tidligere præsident i USA Donald Trump har fredag amerikansk tid opfordret sine vælgere til ikke at blive for selvtilfredse med føring i meningsmålingerne forud for primærvalget i Iowa 15. januar.
Da skete, da han skød årets første vælgerarrangement i gang i delstaten, skriver nyhedsbureauet AP.
»Om ti dage vil folk i denne stat afgive den vigtigste stemme i hele deres liv«, lød det ifølge AP fra ekspræsidenten.
Ved primærvalget skal republikanske vælgere stemme om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat ved valget senere i år.
Et par hundrede tilhængere var samlet ved vælgerarrangementet.
Her opfordrede Trump til at stemme ved primærvalget, for ’dårlige ting sker, hvis du sidder over’, sagde han ifølge AP.
Vælgerarrangementet fandt sted dagen inden treårsdagen for stormløbet på den amerikanske kongresbygning. Det undlod ekspræsidenten dog at adressere.
Fra Trump lød det, at de fængslede i sagen er ’gidsler’. Derudover mener han, at efterspillet vil huskes, som en af de ’mest triste’ begivenheder i historien, skriver AP.
Ifølge nyhedsbureauet er mere end 1.230 personer blevet retsforfulgt efter det dødelige stormløb.
Trump spurgte også de tilhørende, om nogle i rummet havde tænkt sig ikke at stemme på ham. Han nåede dog også at advarer potentielle modstandere mod at række end hånd i vejret.
Ekspræsidenten blev også ved med at gentage de fejlagtige påstande om, at valgsejren i 2020 blev stjålet fra ham. Det var samme påstande, som motiverede de personer, der deltog i stormløbet 6. januar 2021.
En stor del af vælgerarrangementet brugte Trump også på at angribe den siddende præsident, Joe Biden.
Joe Biden havde tidligere samme dag holdt en tale, hvori han ytrede, at Trump mulige genkomst i Det Hvide Hus vil udgøre en alvorlig trussel mod landets demokrati.
Flere straffesager er rejst mod Donald Trump, som i alt er tiltalt efter 91 anklagepunkter, skriver AP.
ritzau
fortsæt med at læse




























