Må Donald Trump optræde på stemmesedlen ved primærvalget i Colorado 5. marts? Det spørgsmål vil USA’s højesteret som ventet nu med kort aftræk tage stilling til, meddelte landets højeste domstol sent fredag aften dansk tid. Dermed kan højesteret ligesom i 2000, da den stoppede omtællingen i Florida og gjorde George W. Bush til præsident på bekostning af Al Gore, få afgørende indflydelse på en amerikansk præsidentvalgkamp.
19. december konkluderede fire ud af syv dommere ved Colorados højesteret, at den tidligere præsident var diskvalificeret fra at optræde på stemmesedlen ved delstatens primærvalg som følge af paragraf 3 i forfatningens 14. tillæg, der forbyder enhver, der har været »engageret i opstand eller oprør«, fra at »besidde et embede, civilt eller militært, i USA«.
Fakta
Det siger paragraf 3 i forfatningens 14. tillæg
Ingen person må være senator eller repræsentant i Kongressen eller valgmand af præsident og vicepræsident eller besidde et embede, civilt eller militært, i USA, som tidligere har aflagt en ed (...) om at støtte USA’s forfatning, hvis de har været engageret i opstand eller oprør mod forfatningen eller givet hjælp eller trøst til forfatningens fjender.
Og det har Trump med sin ageren før og under stormløbet på Kongressen for præcis tre år siden, 6. januar 2021, lød konklusionen, selv om Trump argumenterede for det modsatte.
»Præsident Trump beder os om at have den holdning, at paragraf 3 diskvalificerer enhver oprører, der bryder en ed over for forfatningen, undtagen den mest magtfulde af alle, og at den udelukker enhver, der bryder en ed, fra så godt som alle embeder både på delstats- og føderalt niveau undtagen det højeste i landet. Begge udfald afviger fra den almindelige læsning af teksten i paragraf 3 og dens historie«, skrev de fire dommere i deres kendelse.
Kendelse kan hindre Trump i at stille op
Dommerne satte dog afgørelsen i bero frem til 4. januar, så Donald Trump havde tid til at indgive en anke til USA’s højesteret. Det skete 3. januar, og allerede 8. februar tager de ni højesteretsdommere, hvoraf tre er blevet udpeget af netop Trump, sagen op. Det ventes, at de vil komme frem til en kendelse kort tid herefter af hensyn til de primærvalg, der falder som perler på en snor fra næste uge, når Iowa som den første delstat afholder primærvalg i form af et såkaldt caucus
Vi har tiltro til, at den retsindige højesteret enstemmigt vil stadfæste præsident Trumps borgerrettigheder og alle amerikaneres ret til at stemme
I delstaten Maine er Trump ligeledes blevet udelukket fra at stille op ved primærvalget, som også her afvikles 5. marts på den såkaldte Super Tuesday, hvor republikanske vælgere i 15 stater skal stemme. I Maine var det dog ikke en domstol, men derimod indenrigsminister Shenna Bellows, der traf beslutningen. Trump har anket afgørelsen til Kennobec County Superior Court, som er den næsthøjeste retsinstans i Maine.
Med sin beslutning om at tage sagen fra Colorado op vil den afgørelse, som den føderale højesteret kommer frem til, med stor sandsynlighed også gælde for Maine og de mange andre delstater, som endnu mangler at afklare spørgsmålet om, hvorvidt Trump er kvalificeret til at optræde på stemmesedlen.
Hvis højesteret stadfæster afgørelsen fra Colorado, betyder det, at de stemmer, Trump modtager 5. marts, ikke tæller. Desuden kan det også få den konsekvens, at Trump heller ikke må optræde på stemmesedlen ved det egentlige præsidentvalg i november eller besidde noget form for offentligt embede fremover. Det vil i så fald definitivt sætte en stopper for hans forsøg på at vende tilbage til Det Hvide Hus.
Trump tror på medhold
Donald Trump glæder sig over, at højesteret har indvilget i at tage sagen op, siger han i en tale på et vælgermøde i byen Sioux Center i Iowa natten til lørdag dansk tid ifølge The New York Times:
»Det eneste, jeg ønsker, er retfærdighed. Jeg kæmpede virkelig hårdt for at få tre meget, meget dygtige mennesker ind (som højesteretsdommere, red.). Og jeg håber bare, at de vil være fair«.
Spørgsmålet om, hvorvidt en tidligere præsident og nuværende kandidat som følge af paragraf 3 i forfatningens 14. tillæg bør udelukkes fra at besidde et offentligt embede, fordi han har deltaget i oprør, er aldrig tidligere blevet behandlet af højesteret. Juraen er derfor både uafklaret og omstridt. Hvordan defineres oprør? Hvornår ’deltager’ man i et oprør? Gælder det præsidenter? Trumps advokater argumenterer for, at stormløbet 6. januar 2021 ikke var et oprør, at Trump ikke deltog, og at præsidentembedet i øvrigt ikke er omfattet af paragraffen.
Alt dette har de ni højesteretsdommere nu taget på sig at afklare.
fortsæt med at læse




























