Premierministeren i Bangladesh, Sheikh Hasina, er blevet genvalgt ved søndagens parlamentsvalg.
Hasinas parti, Awami League, har vundet mindst halvdelen af pladserne i parlamentet.
Det siger en talsmand fra valgkommissionen til nyhedsbureauet AFP.
Det var ventet, at Sheikh Hasina, ville få en ny femårig valgperiode som premierminister, da det største oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party (BNP), har nægtet at stille op ved valget.
Tidligt søndag aften dansk tid, optælles valgstemmerne fortsat.
Indtil videre har Awami League vundet 204 af parlamentets 300 pladser. Det skriver AFP med henvisning tv-kanalen Somoy TV.
Imens skyldes BNP’s boykot først og fremmest, at flere tusinde af partiets medlemmer er blevet fængslet forud for valget, fordi premierministeren beskylder BNP for at være en terroristorganisation.
Flere andre og mindre oppositionspartier bakker op om boykotten, der reelt efterlader Awami League alene ved magten.
ritzau




























