Det er gået stejlt ned ad bakke i Afghanistan, siden Taleban overtog magten i 2021.
Landet står i en humanitær krise, som kun er blevet værre, siden de vestlige styrker forlod landet.
Mangel på udenlandsk bistand har skadet Afghanistans sundhedssystem alvorligt.
Siden Talebans magtovertagelse har mange lande trukket deres udviklingsbistand.
Konsekvenserne er underernæring og sygdomme som følge af utilstrækkelig lægehjælp.
Sideløbende har Talebans indskrænkelse kvinder og pigers rettigheder bragt adgangen til sundhed i fare for millioner af afghanere.
Det fastslår en ny rapport fra menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch.
En af forskerne bag rapporten, Fereshta Abbasi, kalder situationen for en ’katastrofal sundhedskrise’.
»Taleban har forhindret kvinder i at yde eller få adgang til sundhedspleje. Og udgifterne til behandling og medicin har gjort pleje umulig for mange afghanere«, siger hun i en pressemeddelelse.
Ifølge FN vil over halvdelen af landets befolkning på 40 millioner have brug for humanitær bistand i 2024.
For at gøre ondt værre ramte en række naturkatastrofer også landet sidste år. Flere steder kæmper afghanerne stadig med efterdønningerne fra både tørke og jordskælv.
Og oven i det hele har nabolandet Pakistan for nylig sendt en halv million afghanske flygtninge tilbage til Afghanistan.
Billedet af et Afghanistan i knæ genkender Mona Kanwal Sheikh. Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
»Befolkningen har brug for, at der bliver gjort noget ved især den økonomiske krise og hungersnøden. Det er ligesom befolkningens eksistensgrundlag«, siger hun:
»Men der er ikke nogen tvivl om, at den almindelige civile afghaner føler sig svigtet af det internationale samfund«.
Mona Kanwal Sheikh forklarer, at mange internationale organisationer står i en kattepine i forhold til nødhjælp.
»De kæmper med et dilemma om, hvordan man kan hjælpe civilbefolkningen uden om den siddende regeringsmagt«, siger forskeren.
Mens den afghanske befolkning slås for mad og rent drikkevand, udkæmpes en intern magtkamp i et splittet Taleban.
Mona Kanwal Sheikh siger, at den afghanske de facto-regering er splittet mellem to udgaver af Taleban. En i hovedstaden Kabul og en i den næststørste by, Kandahar.
Splittelsen handler især om, hvordan man skal forholde sig til kvinders rettigheder.
»I Kabul har de en lidt mere pragmatisk holdning til kvinders rettigheder. Mens de konservative stemmer i Kandahar er dem, der har implementeret nye og meget restriktive regler for kvinder i offentligheden«, siger hun.
Faktum er, at pigers skolegang er blevet stærkt udfordret. Der er kommet regler for korrekt offentlig påklædning for kvinder. Og i det hele taget må kvinder nu slet ikke være en del af regeringsmagten.
Mona Kanwal Sheikh understreger, at situationen inden Taleban overtog magten i Afghanistan heller ikke ligefrem var gunstig.
Men til forskel fra nu var omkring 75 procent af statsbudgettet dengang opretholdt af bistandspenge, der kom direkte fra udlandet.
»Det forklarer en del af den nuværende situation«, siger forskeren.
ritzau
fortsæt med at læse
