EU er på vej med den 13. sanktionspakke mod Rusland. Dermed vil EU forud for to årsdagen for den russiske invasion af Ukraine 24. februar sende et nyt signal til Rusland om, at landet bør stoppe invasionen. Sanktionerne kan blive vedtaget onsdag, oplyser en diplomat til Reuters.
Dermed kommer de kort efter nyheden om oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død i et russisk fængsel. Det er dog fortsat uklart, om sanktionerne vil blive skærpet som følge af Navalnyjs død. Det talte blandt andre Tyskland, Sverige og Litauen ifølge Reuters for på mandagens møde.
Ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har EU-landene mulighed for at føje ansvarlige for Navalnys »langsomme død« til sanktionslisten. Borrell fastslår, at EU kan udpege ansvarlige i fængselssystemet i Rusland.
Arbejdet med den 13. sanktionspakke var dog gået i gang længe forud for Navalnyjs død, og ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var EU’s forhold til Rusland allerede iturevet, før oppositionspolitikeren døde i et russisk fængsel.
»Det er svært at statuere et dårligere forhold til Rusland, end vi havde før Navalnyjs død«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Sanktioner ventes at gå uden om olie- og banksektor
Udmeldingen kom inden et møde i Bruxelles mandag, hvor EU-landenes udenrigsministre fik besøg af Navalnyjs enke.
»Det er en mulighed for at udtrykke kondolence, og så er det et vidnesbyrd om, hvilket Rusland vi står overfor. Hvis man skal finde et lille håb, er det, at der var nogle russere, der gik på gaden efter Navalnyjs død. Når man tænker på de omstændigheder, der knytter sig til at være dissident og sige fra over for Putin, så er det i sig selv imponerede, at der er nogle, der tør. Det er et lille vidnesbyrd om, at der også er et andet Rusland end Putins«, siger Løkke.
Den 13. sanktionspakke ventes ikke at indeholde de måske mest effektive sanktioner. De er rettet mod sektorer i Rusland. Det kunne eksempelvis være oliesektoren eller banksektoren for at sikre færre penge til den russiske krigsmaskine. Den type af sanktioner er dog samtidig de mest ømtålelige i EU, fordi de også kan koste EU-lande penge. Eksempelvis har Ungarn flere gange forhalet forhandlinger om sanktioner med henvisning til, at landet er særligt energiafhængigt af Rusland.
I stedet ventes den 13. sanktionspakke at fokusere på at opliste omkring 200 individer og virksomheder. Særligt virksomheder, som EU mener forsøger at omgå de eksisterende sanktioner. EU mener, at der er eksempler på virksomheder i tredjelande uden for EU, som køber sanktionerede varer i EU og sælger dem videre til Rusland. Dermed kan virksomhederne indirekte hjælpe den russiske krigsmaskine, hvis de eksempelvis videresælger varer, der både kan bruges til civile og militære formål.
ritzau
fortsæt med at læse
