Palæstinensiske og israelske ledere har travlt med at sige, at intet er aftalt. Men Biden, den amerikanske præsident, siger, at en aftale mellem Israel og Hamas kan være klar i næste uge, måske allerede mandag.
Aftalen skal handle om udveksling af henved 45 israelske gidsler i Gaza med mindst tre gange så mange palæstinensiske fanger fra israelske fængsler – og om henved seks ugers pause i den blodige krig i Gaza.
Biden presser på for at få en ende på krigen, ikke kun en pause.
Samtidig melder Putin, den russiske leder, sig ind i mægleriet fra helt ny side. Onsdag kommer spidser fra 14 forskellige palæstinensiske organisationer til Moskva for i ly for nyfigne internationale medier at søge en fælles platform. Blandt dem: Hamas, Fatah, Islamisk Jihad, Den Demokratiske Folkefront for Palæstinas Befrielse (DFLP).
De mødes på en slags fri bane. Mohammed Ibrahim Shtayyeh, den palæstinensiske ministerpræsident siden 2019, trådte tilbage mandag, så en ny palæstinensisk ledelse kan være parat til at tage ansvar i Gaza, når krigen en dag slutter.
Hans regering har stået svagt på Vestbredden og endnu svagere i Gaza. Både Shtayyeh og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, har på forhånd erkendt, at selvstyret i sin nuværende skikkelse ikke kan overtage Gaza, når eller hvis Israel trækker sine tropper ud. Hvorfor? Fordi selvstyret i palæstinensiske øjne er svækket af anklager om korruption, og fordi selvstyret ikke kan påtage sig at blive set som ’oprydder’ efter Israels krig, der indtil i dag har kostet 30.000 palæstinensiske liv, lagt store dele af Gaza i grus, bogstavelig talt, og fordrevet hen ved 90 procent af palæstinenserne i Gaza fra deres egne hjem.
Søger efter ny leder
Ved tys-tys-mødet i Moskva vil palæstinensiske ledere de næste tre dage forsøge at finde en ny regering, der både kan lede Gaza og Vestbredden, og som både USA, de arabiske stater og i sidste ende Israel kan forhandle med.
Det bliver ikke nemt. Abbas vil ikke lægge sig fladt ned for Hamas’ ledere, hverken for Yahya Sinwar, der har ledet Hamas’ kamp fra tunneler i Gaza, eller hans kollega Ismail Haniyeh, der har ledet Hamas’ eksilkontor i Qatar.
De palæstinensiske udsendinge i Moskva vil på én gang søge efter en ledelse, der repræsenterer Hamas’ vilje til at give Israel modstand, og som samtidig bliver i stand til at indgå i forhandlinger med arabiske stater, USA og Israel, som nægter at forhandle med Hamas, selv om det er, hvad Israel gør i øjeblikket for at få Hamas’ israelske gidsler på fri fod.
Slet ikke nemt. Men to kneb af politisk karakter er bragt i spil før mødet i Moskva.
Vil forlige Hamas og Fatah
Det ene kneb handler om at bringe Hamas og Fatah-bevægelsen overens. De har kæmpet politisk med hinanden i flere årtier og også kæmpet med våben mod hinanden i Gaza i 2007, hvor Hamas efter en spinkel valgsejr smed Fatahs folk helt ud af Gazastriben. Siden da har Hamas udviklet sit eget styre i Gaza, konsekvent i opposition til Fatah og dets mere og mere upopulære samarbejde med Israel på den besatte Vestbred.
I dag forhandler Hamas og Fatah om at optage Hamas i de palæstinensiske bevægelsers traditionelle paraplyorganisation, PLO. Den har været respekteret som den palæstinensiske landsfader Yassir Arafats platform, der indgik aftaler med Israel i 1993.
Deprimerende bud: Gaza kan tidligst være 'genoprettet' i 2092Men spørgsmålet er, hvem der skal tale på palæstinensernes og PLO’s vegne?
Det andet kneb handler derfor om at bringe en ny palæstinensisk leder ind på scenen. Det må nødvendigvis være en leder, der nyder palæstinensisk anseelse og respekt for deltagelse i kamp mod Israel som besættelsesmagt. Og her bliver en leder af den sidste palæstinensiske intifada – opstand – mod Israel ved med at dukke op: Marwan Barghouti. Han har siddet i et israelsk sikkerhedsfængsel i to årtier, og ingen kan beskylde ham for ikke at have deltaget i palæstinensisk frihedskamp. Han har tidligere været generalsekretær for PLO på Vestbredden.
Muligt? Måske. Sikkert? Langtfra. Men ifølge The New York Times skal Israel under forhandlingerne med/om Hamas have accepteret at løslade 15 højtprofilerede sikkerhedsfanger. Ingen har en skarpere profil end Barghouti.
Samtidig har Israel i forhandlingerne insisteret på, at højtprofilerede sikkerhedsfanger ikke løslades på Vestbredden, men sendes til et andet arabisk samfund eller Tyrkiet. Israelske forhandlere skal også have talt om at give Hamas-ledere som Yahya Sinwar frit lejde ud af Gaza, hvis Israel kan få alle sine gidsler fri.
Biden: Aftale næsten klar
Biden og hans hold siger, at konturerne af en våbenhvile og gidselaftale er klar. Han vil have en aftale inden den muslimske ramadan, som begynder i den næstfølgende weekend. Og Biden vil have en palæstinensisk ledelse af Gaza, ikke israelsk kontrol.
Netanyahu, den israelske leder, presser Hamas ved at true med en invasion af deres sidste base i Gazastriben, byen Rafah. Og hans regering kræver israelsk magt over Gaza.
Hamas’ ledere presser omvendt Israel ved at true med, at gidsler bliver dræbt under den israelske krigsførelse. Og de kræver Israel helt ud af Gaza.
Krigen og tvivlen om fremskridt i forhandlingerne fortsætter, lige til en foreløbig våbenhvileaftale er på plads. Ifølge Biden: På mandag.
fortsæt med at læse
