2024 er det største valgår i verdenshistorien, men ’demokratiets fest’ føles flere steder som et olmt morgenværtshus. Noget ubestemt, men farligt, sitrer i luften.
I USA ønsker et flertal af vælgerne hverken Joe Biden eller Donald Trump som præsident, hvis man skal tro meningsmålingerne. Populisme og polarisering spreder sig også i Europa, hvor parlamentsvalget i juni omtales som en skæbnestund for EU. Vesterlændinge har dog endnu det privilegium, at de selv kan vælge deres nervegift, lyder en serbisk vittighed.


























