22-årige Jack Teixeira har indgået aftale om fængsel i 16 år på grund af læk af fortrolige militæroplysninger.

Tidligere ansat i USA's militær får 16 års fængsel for lækage

Jack Teixeira tegnet under et retsmøde i april sidste år.  Foto: Margaret Small/Ritzau Scanpix
Jack Teixeira tegnet under et retsmøde i april sidste år. Foto: Margaret Small/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Jack Teixeira, der er tidligere ansat i den amerikanske nationalgardes flyvevåben, har erkendt at have lækket forsvarshemmeligheder og idømmes på den baggrund 16 års fængsel.

Det skriver ABC News.

Teixeira har indgået en aftale med de amerikanske myndigheder om fængselsstraffen.

Lækagen, som han står bag, betragtes som den mest alvorlige sikkerhedsbrist i det amerikanske efterretningsvæsen, siden 700.000 dokumenter, videoer og beskeder blev delt på WikiLeaks-hjemmesiden i 2010.

Teixeira var indtil sin anholdelse 13. april sidste år ansat i nationalgardens flyvevåben i delstaten Massachusetts.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her