At gå og dele ud af andres hemmeligheder for selv at fremstå interessant og vigtig kan blive dyrt for enhver. Men sjældent så dyrt som det er blevet for den 22-årige tidligere amerikanske soldat Jack Teixeira, der først tilstod at have lækket hemmelige militærdokumenter til en lille kreds af gamere på et socialt medie - og nu har indgået en aftale med anklagemyndigheden om, at det skal koste ham 16 år i fængsel.
Det er nu langt fra det eneste i historien om den unge våbenglade gamer og enspænder Jack Teixeira, der kan lyde mere som et stykke fiktion på afveje end som et stykke af den verden, vi kalder virkelig.


























