Veerne begyndte om natten. Yvonne Simpson havde født flere børn, så hun kendte sin krop og vidste, at der var nogle timer endnu.
Om morgenen kom betjenten og låste Yvonne Simpsons celle op og førte hende ud i spisesalen til morgenmad.
»Jeg sagde til betjenten »jeg er i fødsel«. Og hun svarede bare »nej, det er du ikke«. Jeg svarede »jo, jeg er, jeg er i fødsel««.
Det tog tid at overtale betjenten, som til sidst lovede Yvonne Simpson at tage hende til hospitalet. Men i stedet for at køre, lukkede betjenten den fødende, britiske kvinde ind i en arrestcelle.
