Silje Karine Muotka er præsident for det norske Sameting, der ligger i den nordnorske by Karasjok. Dermed er hun den øverste folkevalgte repræsentant for de cirka 40.000 samer, der bor i Norge. Hendes budskab er, at vi alle sammen ville blive meget mere lykkelige, samtidig med at jorden ville blive et meget bedre sted, hvis vi begyndte at leve, som samerne har gjort i generationer.
Præsidenten for de norske samer mener, at vi er nødt til at gøre op med vores forbrug. For hende betyder udvikling, at vi afvikler den måde, vi hidtil har levet på.


























