Da den danske klimaminister Lars Aagaard (M) kom til møde i Bruxelles torsdag, slog forskellen ham.
»Da jeg startede som klimaminister for halvandet år siden, mødte jeg en del kolleger, der ligesom jeg gik meget op i den grønne dagsorden, men flere af dem er væk nu. Blandt andet min hollandske kollega og min kollega fra Luxembourg, som var et klimafyrtårn i sig selv«, siger han.




























