Artiklen er opdateret kl. 22.17.
Det konservative franske parti Republikanerne ekskluderer sin partileder, Eric Ciotti, på grund af et forslag om et valgsamarbejde med højrefløjen, oplyser parlamentsmedlem og generalsekretær Annie Genevard ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Hun var med på det partimøde, hvor det blev besluttet at udelukke Ciotti, der dog selv insisterer på, at han stadig er formand.
Krisen i partiet er udløst af en udtalelse tirsdag fra Ciotti, som brød med årtiers konsensus blandt de traditionelle partier om at holde højrefløjen fra magten i Frankrig. I stedet opfordrede han til samarbejde med det højreorienterede parti National Samling, der har 28-årige Jordan Bardella som formand og Marine Le Pen som mangeårig markant skikkelse.
»Han har ført hemmelige forhandlinger uden at afstemme det med vores politiske familie og aktivister og bryder dermed fuldstændig med vedtægterne og partiets linje«, siger Genevard om Ciotti ifølge nyhedsbureauet dpa.
Annie Genevard overtager ifølge AFP en fælles ledelse af Republikanerne. Hun siger, at partiet, når Frankrig skal til valg 30. juni og 7. juli, »vil præsentere kandidater for den franske offentlighed med klarhed og uafhængighed«.
Ciotti anerkender ikke udelukkelsen.
»Jeg er og forbliver formand«, siger han i et opslag på det sociale medie X ifølge AFP.
Ifølge Ciotti er eksklusionen ugyldig. Den ekskluderede partileder låste sig onsdag inde i partiets hovedkvarter i Paris, skriver flere internationale medier, herunder The Guardian. Det gjorde han, fordi en opfordring til at indgå i et samarbejde med højrefløjen førte trusler med sig, hævder Ciotti, der på X hævder, at han var nødt til at låse dørene for at kunne garantere sikkerheden for det øvrige personale.
Ekspert: Har ledelsen magt til at ekskludere lederen?
Ifølge Jørn Boisen, der er lektor i fransk historie på Københavns Universitet, kommer det i sidste ende an på statutterne – altså reglerne – i partiet, om ekskluderingen er gyldig.
»Partiformanden er valgt af en kongres – det vil sige af alle medlemmer. Og så er der en administrativ ledelse«, siger han og tilføjer:
»Om ledelsen har magt til at afsætte formanden, ved jeg simpelthen ikke«.
Jørn Boisen har dog læst i franske medier, at det kræver et officielt møde i partiet, hvor Ciotti også møder op, hvis man vil af med ham.
»Men det er ham, der skal indkalde til mødet«, siger lektoren.
Dette er ikke blevet bekræftet officielt.
Der har været et lignende fortilfælde med netop Marine Le Pen, der for år tilbage ville ekskludere sin far. Faren, Jean-Marie Le Pen, var på daværende tidspunkt ærespræsident for partiet, men agerede ifølge Jørn Boisen fortsat som partilederen. Det endte med en retssag, som datteren trak sig sejrrigt ud af.
Om den nuværende sag om Eric Ciotti kan ende i et retligt opgør, tør Jørn Boisen ikke sige noget om. Han forklarer videre, at Le Pens parti altid har været tabu i fransk politik.
»Der har ikke været nogen i fransk politik, der har samarbejdet med dem. Aldrig. Så det er første gang, at der er et af de traditionelle partier, der alligevel åbner døren på klem«, siger lektoren.
Le Pens parti bekræfter aftale
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udskrev søndag under EU-parlamentsvalgaftenen lynvalg til Nationalforsamlingen. Det skete på grund af dårlige resultater for præsidenten. Højreorienterede National Samling mønstrede ved EU-valget 31,5 pct. af stemmerne, mens blot knap 15 procent af vælgerne stemte på præsidentens koalition, Besoin d’Europe.
Ciottis opfordring til et samarbejde tirsdag blev taget godt imod af toppen i National Samling.
»Jeg bekræfter, at der bliver en aftale mellem National Samling og Les Républicains«, sagde formand Bardella til tv-kanalen France 2 ifølge AFP.
Fransk politik var tidligere i høj grad af domineret af to fløje. Republikanerne og forløbere til partiet udgjorde omdrejningspunktet på højrefløjen. Den konservative fløj har tidligere haft præsidenter som Charles de Gaulle, Nicolas Sarkozy og Jacques Chirac.
Det politiske landskab i Frankrig ændrede sig i høj grad i 2017, da Macron blev valgt som præsident for et nyt parti, der hverken var højre- eller venstreorienteret, men havde et mål om at ændre fransk politik.
Ritzau
fortsæt med at læse
