Rumæniens præsident er ikke længere kandidat til at blive Natos næste generalsekretær efter Jens Stoltenberg.

Præsident trækker sig som Nato-kandidat og baner vejen for favorit

Foto: Nick Gammon/Ritzau Scanpix
Foto: Nick Gammon/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mark Rutte har støtte fra alle lande, efter at præsident har trukket kandidatur om at blive Nato-chef.

Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, trækker sig som kandidat til at blive Natos næste generalsekretær.

Det siger han torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen betyder, at vejen er banet for Hollands afgående premierminister, Mark Rutte.

Tirsdag fastslog Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Washington D.C., at Rutte er en ’meget stærk kandidat’ til posten som Nato-chef.

Samtidig siger Iohannis, at Rumæniens øverste forsvarsråd støtter Mark Rutte i at blive forsvarsalliancens næste generalsekretær.

Dermed bakker samtlige 32 medlemslandslande op om Rutte til at træde i Stoltenbergs fodspor. Det har han brug for, da Nato-beslutninger træffes i enstemmighed,

Tirsdag meddelte Ungarns præsident, Viktor Orbán, at han bakker op om hollænderen som ny generalsekretær.

Han havde ellers hidtil stået i vejen for Ruttes vej til topposten.

Også Slovakiet har været tøvende med at give grønt lys til den hollandske premierminister. Men tirsdag meddelte også den slovakiske præsident, Peter Pellegrini, at Slovakiet er klar til at støtte hollænderen.

Tidligere har Rumænien heller ikke udtrykt opbakning til Mark Rutte. Men det er altså sket nu.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her