Gode Gud, Bon Dieu, her er godt nok turistet!
Eiffeltårnet står med sine fire jernben plantet i et hav af mennesker fra alle planetens hjørner. Babylon Paris! Selfiestænger, solbriller og cyklamenfarvede shorts. Den turistede tilstedeværelse af hele verden forplanter sig i sindet som en følelse af verdensløshed. En fortvivlet følelse, som Hannah Arendt har sat navn på, og som jeg slet ikke kan undslippe denne formiddag i april 2024, hvor jeg for første gang på min vandring krydser hen over Seinen.
