EU-landenes stats- og regeringschefer har på et topmøde i Bruxelles aftalt fordelingen af topposterne i EU for de næste fem år. Som ventet indstilles Ursula von der Leyen til at fortsætte som EU-Kommissionens formand.
På X udtrykker Ursula von der Leyen taknemmelighed over indstillingen.
Hun skal nu samle flertal i EU-Parlamentet ved en afstemning 18. juli for at få posten. EU-lederne er desuden enige om, at give posten som EU’s præsident efter Charles Michel til Portugals tidligere ministerpræsident, Antonio Costa, bekræfter Costa selv på X.
Estlands premierminister, Kaja Kallas, får posten som EU’s udenrigschef efter Josep Borrell.
»Det er en ære at blive nomineret som kandidat til posten som EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Jeres tillid betyder meget. Vi må fortsætte med at arbejde sammen for at sikre, at Europa er en effektiv global partner, der kan holde vores borgere frie, sikre og velstående«, skriver Kaja Kallas på X.
Dermed er topjobkabalen faldet ud, præcis som det blev aftalt mellem de tre grupper i EU-Parlamentet, den borgerlige EPP-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe samt den liberale Renew-gruppe.
Og EU har fundet de tre rigtige personer til topposterne i EU, siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter afslutningen på EU-topmødet i Bruxelles natten til fredag. Den danske statsminister mener, at balancen er helt rigtig på det nye EU-hold.
»Der er nogle ting, der skal være på plads. Blandt andet geografi, fordi vi er 27 medlemslande. Begge køn skal være repræsenteret, og der skal være afsæt i de forskellige politiske familier, men der er simpelthen også bare nogle kompetencer og noget erfaring. Samlet set et godt hold, synes jeg«, siger Mette Frederiksen.
Nervepirrende afstemning venter
Tyskerens skæbne som topboss er dog ikke forseglet. Der venter nu et forhandlingsforløb med at sikre sig opbakning hos de nyvalgte medlemmer af EU-Parlamentet, formentlig allerede om tre uger, når parlamentet er samlet i Strasbourg.
Og den afstemning ventes at blive alt andet end en formsag for Ursula von der Leyen. Da von der Leyen blev valgt i 2019, sikrede hun sig 383 stemmer, hvilket blot var ni stemmer over det minimum, der udgør det nødvendige flertal.
Det spinkle flertal blev dengang sikret på baggrund af betydelige indrømmelser til EU-Parlamentets politiske grupper, som krævede konkrete løfter for at give hende de afgørende stemmer.
Det vurderes ifølge mediet Politico, at tyskeren på forhånd skal sikre sig omkring 400 støtter, da tidligere valg har vist, at hun ikke kan regne med opbakning fra alle i støttegrupperne. 400 er rundt regnet det antal, som de tre grupper EPP, socialdemokraterne og den liberale gruppe Renew kan mønstre efter EU-valget i begyndelsen af juni. Altså rummer det en betydelig risiko at vælge den strategi.
Derfor kan von der Leyen også overveje, om hun vil sikre sig opbakning fra andre grupper, som eksempelvis de grønne eller ECR-gruppen på højrefløjen, hvor Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni, hører til.
Meloni markerede utilfredshed
Før topmødet var der bekymring for, om netop Meloni, ville forsøge at påvirke fordelingen af topposterne. Der var før topmødet et tilstrækkeligt flertal på plads uden Meloni, der forud for topmødet var stærkt kritisk over for, at de tre politiske grupper i midten af EU-Parlamentet havde fordelt topposterne uden om ECR-gruppen på højrefløjen. ECR gik frem ved valget, så de burde have indflydelse var argumentet fra den italienske premierminister.
Ifølge mediet Politico skulle Meloni på selve topmødet have sagt, at hun vil undlade at stemme om en ny periode til Ursula von der Leyen. Og stemme imod de to topjob til Kaja Kallas og Antonio Costa. Dermed kunne den italienske premierminister markere sin utilfredshed uden at ændre på fordelingen af topposterne.
ritzau
fortsæt med at læse
