Paris under bro efter bro. Jeg er nået til sidste etape af min vandretur Seinen rundt i vandkanten. Det er forår i Frankrig, og jeg er lykkeligt uvidende om det drama, der vil ramme landet om et par måneder. Opløsning af parlamentet, valgkamp og vold, højreskred, venstreskred, ny regering i et land, som er blevet umuligt at regere. Populistisk oprør mod akkurat den verden af globaliseret vellevned og kosmopolitisk byliv, som repræsenteres af sådan en slentrer som mig.
Jeg er ved at runde de to øer midt i Seinen, den store Île de la Cité med Notre-Dame Katedralen og den lille Île Saint-Louis med nogle af verdens dyreste palæer. Så fjernt fra det folkelige oprør, som tænkes kan.



























