En mand og en kvinde er anholdt og mistænkt for at ville fragte en bombe til det nordlige Sverige.

To er anholdt for at have bombe på hovedbanegård i Stockholm

Foto: 11576 Mickan Mork/Ritzau Scanpix
Foto: 11576 Mickan Mork/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En mand og en kvinde, der begge er mellem 30 og 40 år, er blevet anholdt, efter at en formodet farlig genstand blev fundet i en taske på Hovedbanegården i Stockholm onsdag.

De to havde angiveligt lavet en bombe i en termokande, som de havde til opgave at fragte til et sted i det nordlige Sverige. Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

»De mistænkte vil blive afhørt i løbet af torsdagen. Først efter afhøringerne forventer vi at have et klarere billede af sagen«, siger svensk senioranklager Carolina Frohm i en pressemeddelelse.

Det var i løbet af onsdag eftermiddag, at hovedbanegården i Stockholm blev evakueret, hvorefter bombeteknikere blev kaldt til stedet.

Her blev en mistænkelig genstand sendt til nærmere undersøgelse, som man senere fandt ud af, var en hjemmelavet bombe. Derfor blev manden og kvinden anholdt.

De er mistænkt for at overtræde loven om brandfarlige og eksplosive stoffer samt at forberede en alvorlig forbrydelse, der er til fare for offentligheden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her