Ekspræsident Donald Trump var selvsagt ikke til stede ved Nato-topmødet i USA. Men kun et par timer efter en tale af præsident Joe Biden i den amerikanske hovedstad kom forgængeren med udtalelser, der viser, hvorfor han alligevel fyldte på topmødet og kaster skygger ind over alliancen.
For selv om det lykkedes stats- og regeringscheferne på topmødet at give hinanden håndslag på, at Ukraines vej til medlemskab er »uafvendelig«, og de lovede mere militær støtte til ukrainernes kamp mod russerne, ændrer det ikke på, at Donald Trumps mulige comeback kan ødelægge det hele.




























