Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Kaja Kallas trak sig sidste uge som Estlands premierminister. Nu har parlamentet godkendt hendes efterfølger.

Klimaminister efterfølger Kallas som estisk premierminister

Lyt til artiklen

Det bliver den liberale klimaminister, Kristen Michal, der overtager premierministerposten i Estland efter Kaja Kallas.

Det har et flertal af parlamentet i Estland godkendt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kaja Kallas trådte tilbage som premierminister i sidste uge, i forbindelse med at hun blev udpeget som EU’s udenrigschef.

Dagen efter hun trådte tilbage, indstillede Estlands præsident, Alar Karis, Kristen Michal som premierminister og bad ham danne regering.

Kristen Michal og Kaja Kallas er begge medlemmer af det liberale parti Reformpartiet.

Michal har indgået aftale med Socialdemokraterne og midterpartiet Estland 200 om at danne en regering. Det er samme regeringskonstellation, som Kallas indgik efter det seneste valg i foråret 2023.

Tilsammen sidder de tre partier på et flertal på 60 af de 101 pladser i Estlands parlament.

Den nye regering forventes at blive officielt indsat tirsdag, skriver Reuters.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her