Efter flere ugers nervekrig, som har lammet EU's planer og ført til aflysning af et topmøde, er det nu lykkedes Belgiens nationale og regionale regeringer at lave en aftale om Europas frihandelsaftale med Canada.
Aftalen, kaldet Ceta, har været blokeret af regeringen og parlamentet i den lille belgiske delstat Vallonien, selv om alle de 27 andre medlemslande har godkendt den.


























