En domstol i Beijing har straffet en af Kinas mest prominente menneskerettighedsaktivister med fire års fængsel. Det rapporterer flere internationale medier.
Det drejer sig om Xu Zhiyong, som er den vigtigste kraft bag Nye Borgeres Bevægelse, der er en løs og moderat sammenslutning af intellektuelle, som kæmper sammen mod uretfærdighed, korruption og magtmisbrug.




























