Guangzhou er en by med 13 millioner indbyggere, der ligger i det sydlige Kina. Her er varmt og fugtigt. Lige nu er der over 30 grader.
Det er en megaby, hvor der står palmer langs de brede motorveje. Her er store og air-conditionede indkøbscentre med dyre mærkevarer. Her er nedslidte kvarterer med gadekøkkener og billig mad, som man spiser, mens man sidder ved små borde og på plastiktaburetter.




























