Japan vil iværksætte en historisk militæroprustning, som skal afskrække Kina fra at invadere Taiwan. Det skriver Reuters på baggrund af kilder i regeringen og sikkerhedsanalytikere.
Udmeldingen er ikke officielt bekræftet, men flugter med nylige udtalelser fra regeringen og et delvist hemmeligt budget, det japanske forsvar afleverede i sommer. Ifølge AP lægger Japan i de fem kommende år op til at fordoble forsvarsbudgettet til to procent af bnp, så det flugter med Natos anbefalinger.