USA’s justitsministerium har offentliggjort en rapport om Donald Trumps sag om forsøg på at omstøde præsidentvalget i 2020.
Særlig anklager Jack Smith, som stod bag tiltalen mod Trump, mener, at bevisbyrden var tilstrækkelig til at få dømt Donald Trump, hvis han ikke var blevet genvalgt som præsident og på den måde slipper for retsforfølgelse:
»Hvis det ikke var for genvalget og hr. Trumps forestående tilbagevenden som præsident, er det vurderingen, at beviserne ville være tilstrækkelige til at opnå en domfældelse«, skriver Jack Smith i den 174 sider lange rapport, inklusive bilag.
Donald Trumps sager udgør nogle, hvor »lovovertrædelsen er den mest åbenbare, skaden for samfundet den største og beviserne de mest solide«, skriver særanklageren med henvisning til en lærebog for anklagere.
Jack Smith fik som særlig anklager blandt andet til opgave at føre sagen om Trumps forsøg på at omgøre præsidentvalget i 2020, men Jack Smith opsagde forleden sin stilling i det amerikanske justitsministerium.
Måske meget klogt, i betragtning af at Donald Trump også havde varslet, at han ville fyre Jack Smith, så snart han er taget i ed som præsident 20. januar.
Kulminerede med stormen på Kongressen
Straffesagen om omgørelse af præsidentvalget i 2020, der kulminerede med Trump-støtters voldelige stormløb på den amerikanske Kongres 6. januar 2021, er sat i bero, og det samme er den anden straffesag, som Jack Smith havde til opgave at føre; om hemmeligstemplede dokumenter fundet i Trumps bolig i Florida.
I begge sager har Trump nægtet sig skyldig.
Rapporten slår fast, at præsidenten var fuldt ud klar over, at han talte usandt om det valg, han forsøgte at få omstødt.
»Kernen i hr. Trumps obstruktionsplan var en falsk fortælling om udfaldsafgørende vælgerbedrag, som han og hans stedfortrædere regelmæssigt gentog og udbredte vidt og bredt igennem to måneder. Afgørende nok var ikke alene hr. Trumps fortælling om vælgerbedrag objektivt set usandt. Han vidste, at det var usandt. Hr. Trumps usande påstande blev gentagne gange afsløret, ofte over for ham selv af mennesker, der havde den bedste mulighed for at skaffe vished om deres sandhedsværdi«, fremgår det.
»Valgkampagne-ansatte fortalte hr. Trump, at hans påstande var ubegrundede. Det samme gjorde delstats-embedsmænd, en repræsentant for Det Hvide Hus og selv hans egen vicepræsidentkandidat. For eksempel informerede hr. Trumps kampagneleder ham om, at en påstand, han udbredte – at en væsentlig mængde af ikke-statsborgere havde stemt i Arizona – var usand«.
Ovenikøbet skiftede Trumps usande påstande fra den ene dag til den anden. De var usammenhængende, findes det.
»Vicepræsident Pence fortalte hr. Trump, at han ikke havde set noget bevis på udfaldsafgørende svindel i valget. Og meget rammende gentog en seniorrådgiver, at hans medsagsøger ville være ude af stand til at bevise sine påstande om valgsvindel i retten, hvortil hr. Trump svarede: »Detaljerne betyder ingenting«, fremgår det af rapporten.
»Det var et mønster, der er afsløret gennem hele sagen: Hr. Trump godkendte uden spørgsmål og viderebragte påstande, der gavnede hans forsøg på at beholde magten. Tværtimod undveg han at høre på videnskilder så som valgansvarlige, som var i besiddelse af beviser, der kunne tilbagevise hans påstande«, fortsætter rapporten.
Konklusionen er tydelig: »Vi konkluderer, at dette vedvarende mønster ved en retssag ville udgøre et vægtigt bevis for, at hr. Trump var klar over, at hans påstande var usande«.
»Vi har fundet flere beviser på, at hr. Trump var klar over, at hans påstande fra usande. De er fra vidner, der har oplyst, at han planlagde at komme med påstande om svindel, allerede inden valget havde fundet sted«, fortsætter undersøgelsesrapporten.
Usandhederne fortsatte efter valget
Det indebar, at præsidentkandidaten ville erklære sig som vinder, før alle stemmer var optalt. Han kom med flere udtalelser før valget, der skulle så tvivl om valgresultatet. Det fortsatte efter valget: »Hr. Trump kom med sin første udtalelse, hvor han fremsatte påstande om valgsvindel, i timerne efter valgstederne lukkede – på et tidspunkt, hvor der ikke var iværksat nogen undersøgelser endsige nået nogle konklusioner«.
»Hr. Trumps vilje til forsætligt at sprede usandheder blev yderligere bevist af udtalelser, han kom med til kredsen omkring om sig. Privat – og i modstrid med sine offentlige udtalelser med usande påstande – gjorde hr. Trump indrømmelser, der afspejlede hans opfattelse af at have tabt. I et privat øjeblik betroede han til sine familiemedlemmer, at: ’Det betyder ikke noget, om du vandt eller tabte valget. Du er nødt til at kæmpe som ind i helvede’«, skriver undersøgelsesanklageren.
I rapporten understreger han, at undersøgelsesmyndigheden har kæmpet mod vidnetrusler, som Trump-tilhængere fremsatte mod enkeltpersoner, domstole og statsansatte. Det tvang myndigheden til at forsøge at beskytte vidner gennem retssager og søgsmål, fremgår det.
Der var et grundlæggende mønster i fremgangsmåden, hvor præsidentkandidaten »offentligt angreb og søgte at påvirke delstats- og føderale embedsmænd, dommere og valgansvarlige«, som nægtede at bidrage til de usande påstande om, at valget var ’stjålet’.
Jack Smith afleverer rapporten med en ledsagende konstatering: »At tjene offentligheden er et privilegium. Vi påskønner dybt muligheden for at tjene vort land i bestræbelsen på at sikre retsstaten«.
»Selv om vi ikke har været i stand til at få sagerne bragt for en domstol, mener jeg, at den omstændighed, at vores hold stillede op for retsstaten, betyder noget«, finder specialanklageren.
fortsæt med at læse
